2020.12 tikki 1aar

Da Tikki skulle vokse op som singleton og Sara ikke var helt frisk, så måtte vi passe rigtig godt på dem begge to. Sara blev plejet efter alle kunstens regler, og den enlige lille hvalp blev fodret med engangssprøjte med modermælkserstatning.

Til alt held gik det godt, hvalpen begyndte at tage på, Saras medicin og skånekost hjalp.

Man kan simpelthen ikke lade være med at knytte sig til sådan et lille liv. Hun fik meget hurtigt alverdens kælenavne som fx: Lillepigen, hvalpebarnet, fedeberg og Tutter. Tikki voksede op blandt alle vores andre hunde, og da hun var både sej og modig, endte det med at Gunnars voldsomme kærlighed blev sat på plads.

Da Tikki var 8 uger gammel, kom Finn og Berit og hentede hende. Hun var længe ventet og meget savnet. Hun er vokset op til at være en smuk rød prinsesse som på allerbedste dværgpinschervis har opdraget sin familie til at hun skal have sin vilje :D