-|- Gribskovens Turbo aka Gunnar 17.09.2019 - 28.08.2020

Gunnar er efter Klondaikes Campari (Rosie) og Gribskovens Filur (Herman), en blandt Rosies bilkuld, hvor der var 8 hvalpe i alt. 

poteaftryk på gulvetVi var så naive at gå og tro, at alt var i skønneste orden, men det var det bare ikke. Rosies kejsersnit og efterfølgende stress og smerter gjorde at vi forsøgte at blande os så lidt som muligt. Det betød at Gunnar, der var en af de mindste i kuldet, ikke fik nok mælk og faktisk sultede indtil vi fik øje på ham - en lille, radmager og grim hanhund, som man kun kunne holde af. 

Gunnar fik mælkeerstatning og "puppyboost" og han slugte alt hvad han fik tilbudt. Han fik mad og mælk flere gange om dagen. Nogen gange fik han spist så meget, at han næsten ikke kunne gå. I løbet af et par uger tog han på, voksede med lynets hast og indhentede sine søskende. Der var dog bare det med Gunnar, at hans bagben/bagkrop ikke fungerede helt som normalt. Men han var aktiv, glad, nysgerrig og ville meget gerne ligge på skødet, når han havde spist. 

Gunnar var en tur til dyrlægen, som godt kunne se, at noget var galt. Han nævnte hjerneskade, men sagde også at en lille hund som Gunnar, som havde så meget energi og mod på livet skulle have en chance. Altså tog vi Gunnar med hjem, velvidende at vi ikke kunne sælge ham til en familie før vi vidste, hvad problemet helt præcist var. 

Efterhånden som Gunnar voksede til, begyndte han at dreje sig rundt om sig selv, og det blev værrer og værrer. Særlig slemt blev hans rotation når han blev udsat for noget nyt og ukendt. Det resulterede i at han somme tider drejede så meget og hurtigt rundt om sig selv, at han slog hovedet ind i stoleben og dørkarme. 

Da Gunnar blev kønsmoden ved 6 måneders alderen, blev hans kærlighed meget aggresiv og voldsom. Når vi havde tæver i løbetid, var han ikke til at styre, for damerne var bare for lækre. Han bed og flåede i dem, uden at vide hvad han skulle stille op med dem. Selv om flere af damerne satte ham eftertrykkeligt på plads, så gjorde det ikke indtryk på ham. Til at begynde med gav vi ham baby bodystocking på, så vi var sikre på at det ikke lykkedes ham at parre en løbsk tæve i et øjebliks uopmærksomhed. Hans roteren blev stadig værrer, og det blev besluttet at han skulle kastreres. 

Da Lene ringede til dyrlægen for at aftale en tid til kastration, spurgte dyrlægen selvfølgelig hvorfor en ellers fin hanhund skulle kastreres, og jeg forklarede hvad der foregik. Vi fik en længere snak i telefonen, og efter et par dages betænkningstid, blev kastrationen til istedet til aflivning.

Det var en meget svær beslutning at tage, dels fordi vi havde kæmpet for at Gunnar skulle overleve sin svære start på livet, og dels fordi vi jo havde knyttet os til ham, som den han var, samtidig med at han var en kæmpe stor personlighed og stod for mange pudsige og sjove indfald og en kilde til megen morskab. At skulle bestemme over liv og død er på ingen måde noget ønskværdigt. Men beslutningen blev taget, da vi måtte erkende at Gunnar ikke kunne fungere normalt, og at hans adfærd var blevet en belastning, også i forhold til resten af hundeflokken. 

Vi har delt mange historier om - og billeder af Gunnar på social medier, som mange mennesker har fulgt med i. Gunnar har på mange måder lært os meget og han har sat sine aftryk i os hos Kennel Gribskovens. 

Her er lidt billeder af Gunnar, i skønsom uorden ;)

 

 

 

Sara

Sara kom til os sammen med sin kuldsøster Rosie (Klondaikes Campari). Tidligere ejer var død, og hundene var ikke ret gamle, knapt 3 år, og skulle begge have et ny hjem. De var tæt knyttet til hinanden, og skulle helst ud sammen.

Det var ret tydeligt at de søgte tryghed hos hinanden.

Sara havde det meget svært, da hun kom hjem til os. Hun spiste ikke noget i 8 dage, og tabte sig meget. Hun var trykket af vores andre hunde, lå meget sammen med Rosie i køkkenet i det transportbur vi havde taget ind til dem. Men langsomt faldt hun til og begyndte at spise.

Sara blev placeret ud i en aktiv familie, med det var ikke det rigtige match, og derfor er Sara kommet tilbage igen. Hun og Rosie er ikke længere helt så knyttet til hinanden. Sara har dog fået en ny ven i Gekko. De leger og følges gerne ad i både haven og på tur. Men de bliver også meget jealous på hinanden, når de gerne vil ligge på skødet og der ikke er plads til dem begge.

Sara er faldet rigtig godt til blandt alle vores hunde. Hun elsker at være tæt på, lægger sig gerne og putter sig helt ind til os. Hun er meget imødekommende og vil rigtig gerne sidde på skødet af alle de mennesker der kommer forbi.

Når Sara kommer i løbetid i løbet af efteråret, skal hun også have et kuld hvalpe.

dp twiggy001 2013Twiggy hedder egentlig Vedhauge Lala, men da vi syntes at det var lidt for "Teletubbi-agtigt", kom hun, efter flere dages diskussion, til at hedde Twiggy. Twiggy er en dværgpinscher.

Vi faldt for dværgpinscheren da vi besøgte Jytte og Kennel Vedhauge en gang i foråret 2008. Da vi trådte ind ad døren blev vi mødt af en flok meget glade og kontaktsøgende små hunde, som nærmest hoppede op i armene på os. Da vi gik derfra havde vi bestilt en tævehvalp, med afhentning i maj. Dagen kom endelig, efter lang tids utålmodig venten, og lille tykke Twiggy flyttede ind. Dette gik ikke helt stille for sig, Faru blev meget betaget af den lille tykke dværgpinscher og Twiggy udviste stort talent for at slå koldbøtter og lægge sig på ryggen.

Da 'Licia fik hvalpe i efteråret 2008, mente Twiggy bestemt at hvalpene var en gave til hende. Twiggy viste sig som er rigtig dværgpinscher med en stor portion stædighed og ukuelig vilje, så vi måtte et par gange hente hende op af hvalpekassen, så 'Licia kunne komme til. Senere udviklede hun sig til den allerbedste dværgpinscher-tante man kan forestille sig. 

Twiggy var på Dansk Schnauzer og Pinscherklubs udstilling i Hårlev i februar 2009. Her fik hun "Very good" og blev 1. vinder i klassen junior tæver. Vi skal afsted igen i august 2009 - det bliver spændende om hun kan få en præmie i Åben klasse.

På Dansk Schnauzer og Pinscherklubs udstilling i Helsinge 15.08.2009 fik Twiggy "Good". Dommeren synes hun var en meget ung Åben klasse hund (18 måneder) - han mente heller ikke hun var færdigudviklet. 

Twiggy er mor til ialt 7 hvalpe, Rumhundekuldet og Blomsterkuldet, hvoraf Daisy fra Blomsterkulder stadig ligger i ske med mor hos Kennel Gribskovens.

Rosie

Rosie kom til os sammen med sin kuldsøster Sara (Klondaikes Cocktail). Tidligere ejer var død, og hundene var ikke ret gamle, knapt 3 år, og skulle begge have et ny hjem. De var tæt knyttet til hinanden, og skulle helst ud sammen.

Det var ret tydeligt at de søgte tryghed hos hinanden.

Da de kom til vores familie, både to og firebenede, var det svært for dem. Rosie faldt relativt hurtigt til, og ville gerne have kontakt med os. Rosie er en ualmindelig rar hund, som søger os, og gerne vil være med hele tiden. Hun er lidt af en "sofa-kartoffel". Det eneste tidpunkt hun er lidt uden for pædagogisk rækkevidde på, er når hun får mulighed for at jagte rundt med vores høns.

Kort tid efter Rosie ankom startede hun løbetid. Og da jeg allerede havde fundet hanhunden, ja, så blev Rosie mor til et kuld fine hvalpe, 5 stk. Hun klarede både fødsel og pasning af hvalpene til UG med pil op.

Rosie stillede på DSPK's udstilling i november 2018 i Holbæk, hvor hun opnåede at få exellent (1.præmie). Jeg var ret nervøs for hvad dommeren ville sige til hendes ører, det står flot op, det andet ligger lige så flot ned. Men mine bekymringer blev gjort til skamme, da hun har så mange gode kvaliteter ud over sine ører.

 

Daisy02Daisy er fra Blomsterkuldet og efter Twiggy og Camalis Zlatan Makes It Happen. Der var store forventninger til lige præcis denne parring og indtil videre ser det ud til at alle 4 hvalpe indfrier disse.

Daisy har et temperament som en hidsig hveps, fuldstændig modsat Mor Twiggy og Far Zlatan, som begge er rolige og kontaktsøgende. Daisy er lidt usikker og det kommer især til udtryk ved at hun gør af fremmede. Men vi træner og det går støt fremad.

Daisy har været på sin første udstilling i hvalpeklasse, hvor hun fik "Særdeles lovende" og blev nr. 4. i klassen. 

Daisy har fået sit første kuld hvalpe - dvs. hvalp, Gribskovens Maximus. Far til Maximus er Vedhauge Backup, og da der kun kom 1 hvalp ud af den parring, så tåler den en gentagelse, for Maximus er så fin.