Bretons
Hunde og hundeavl er nogle gange en bølgedal. Efter flere år med markante hunde på jagt og prøve, så kommer tørken snigende.
Vi valgte at sige farvel til Gribskovens Faru og Gribskovens Bertha i sommeren 2019. Det var gode og solide jagthunde. Aida deltager nu kun som apportør på jagt, da hendes korsbåndsskade gør, at hun ikke tåler større belastninger af højre bagben.
Så kom Dansk Breton Klubs præsentationsfilm fra 2013 på YouTube.
Filmen er produceret i 2013 i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum.
Det er en af de bedste film i Danmark – hvis ikke den bedste – til at illustrere jagt med stående hund samt træningsforløb med samme.
Så blev det tid til at sige farvel til Gribskovens Faru (DK07505/2007) og Gribskovens Bertha (DK07225/2010).
Gribskovens Faru
Jeg har aldrig lagt skjul på, at Faru er den nemmeste hund, som jeg nogen sinde har arbejdet med. Født apportør. Lidt hareglad de to første år, men det kom der styr på. Fantastisk fuglefinder fra dag et.
På markprøver har Faru vedvarende vist sit værd. At han ikke kom helt til tops i vinderklasser, skyldes vel en form for ”præstationsangst”! Når vi var afsted på disse prøver, skulle der
Lene blev ringet op en aften. En hundeveninde ringede og fortalte om et dødsfald, hvor to 3-årige dværgpinschere, kuldsøstre, akut manglede et nyt hjem. Jeg afviste blankt at tage i mod dem, da vi har mere en rigeligt med hunde, men blev så alligevel blød om hjertet, da jeg fik at vide, at der var blevet bestillt aflivning til dem dagen efter.
Da Rosie kom i løbetid, regnede Lene på fingerne for at finde ud af om hun kunne nå at komme med på udstilling d. 17. november 2018.
Det kunne hun, og blev tilmeldt i åben klasse på Dansk Schnauzer og Pinscher Klubs udstilling i Vipperød. Både hun og Sara har været på udstilling i Tyskland, og har fået en masse fine kritikker og placeringer. Men hvad ville en dommer her i Danmark sige til Rosie?