Rejse, tur i Pretoria og ankomst til Matswani
Det er en lang rejse til sydafrika - omkring 24 timer
Hjemme fra Glumsø med tog og bus, det tager ca. 2 timer, og vi var tidligt afsted og sad og ventede i et par timer i CPH. Fly fra København til Amsterdam, ca. 1 time, efter to timer i en kedelig lufthavn, 11 timer til Johannesburg i Sydafrika. Godt vi havde telefonerne med og kunne lege lidt med kameraerne.
I lufthavnen blev vi hentet i bus og kørt til Pretoria, det tager en lille time, og så kunne vi endelig strække vores stive kroppe og gå i seng og sove.
Dagen efter var vi på tur i Pretoria. Vi besøgte Vortrekker Monumentet, som er bygget som en hyldest til de første pionerer der rejste ind i sydafrika. Bagefter var vi forbi en park, med en gigantisk bronchestatue af Nielson Mandela. Så gik turen endelig til Matswani, hvor vi blev modtaget med varme, fugtige håndklæder som vi kunne tørre rejsestøvet af med, og velkomstdrinks. Da vi var blevet installeret på vores værelser, var vi på besøg i stedets "museum" med udstoppede dyr og vinkælder, og vi spiste vores aftensmad der.
.
På jagt i Matswani
Ingen jagt uden rifler
Da vi havde besluttet at leje rifler i Sydafrika, skulle alle jægere skyde deres lejerifler ind. For Lises vedkommende skulle hun lære det hele fra bunden. Der blev tilknyttet en professionel jæger til hver lille gruppe/familie. Vi skulle afsted med "Hunter" (Vi fandt aldrig ud af hvad "vores" jæger hed ... ) og Carlos. Søren var først til at skyde, og da Lise jo er en pige, så skulle vi forbi Hunters hjem og hente en mindre riffel, som også Oskar skulle skyde med. Der mødte vi den meget uartige "cuddle-pig" ;o)
Det lykkedes Søren at skyde en fin Impala på første formiddag på jagt. Lise, Oskar og Lene sad i skjul hele formiddagen, uden resultat. Lene havde det lidt som Nicolaj Kirk, det blev for stille og kedeligt at sidde der.
Efter frukost tog Lise og Lene afsted med Hunter, og der lykkedes det Lise at skyde sit allerførste dyr. Hun blev døbt på behørig vis, med dyrets blod.
Oskar måtte vente til dagen efter, hvor han skød en Impala og en Blesbuk. Han var pænt stolt af sig selv. Søren skød også en Blesbuk. Sidste dag på jagt, forsøgte både Søren og Oskar at nedlægge et vortesvin, men det skulle altså ikke lykkes.
Dyrene, der bliver skudt i Matswani, bliver kørt på slagteriet, hvor de bliver skåret ud, pakket og kørt til dyrlæge kontrol. Noget af kødet kommer tilbage, resten bliver solgt.
Om formiddagen på vores sidste dag, blev der afholdt "vildtparade".
.
Vandretur
Mens Søren og Oskar var på jagt, tog Lise og Lene på vandretur
Vandreskoene blev bundet, rygsæk med vand og kamera kom på ryggen, og afsted gik det. Turen gik til et lille vandhul med et skjul, hvor man kan sidde og se dyrene komme for at drikke. Det er et fantastisk landskab at gå igennem!
Der er meget stille i bushen, så når to meget talende kvindfolk kommer trampende, så er der ikke mange dyr at se. Men pludselig så vi giraffer mellem træerne, og så blev munden lukket og kameraet hevet frem.
Det er en stor oplevelse at stå ansigt til ansigt med en fuldvoksen giraf. Og når man så kan liste sig hen og stå bare 20 m. fra den, ja, så er man lige med et meget lille.
Da vi nærmede os vandhullet, kunne vi se en hel flok impalaer, og nogle aber. De synes dog ikke om, at vi kom, så de forsvandt. Vi sad et godt stykke tid i skjulet, dejligt med skygge og en lille kølende brise. Vores tålmodighed blev belønnet med en stor giraftyr, som var meget tæt på. Aberne kom tilbage, og dem kunne vi også følge fra vores skjul.
.
I og omkring Matswani Safari Elephant Lodge
Matswani Sarari Lodge var en meget positiv oplevelse
Vi er blevet udsat for skønne omgivelser, med en stor mængde luksus, udskårne figurere i forskellige størrelser, 3 retters mad 2 gange om dagen, kolde nætter og varme dage, pool og nogle meget søde mennesker, der fik det hele til at fungere. Og da vi jo var ude i bushen, så var internettet ikke helt til at regne med, og stor var koncentrationen, når det var muligt at få kontakt.
Selvom område var hegnet ind, så dyrene blev ude på behørig afstand, så lykkedes det alligevel nogen at komme ind. Men pyt med det, de forsvandt hurtigt igen.
Det er vinter i Sydafrika, så alt er tørt, også luften. De få planter der stadig er grønne er blevet vandet. Mange planter kunne vi genkende fra vindueskarmen hjemme i Danmark.
.
Søren og Oskar på tur
Søren og Oskar trængte også til at få strukket benene
De pakkede derfor rygsækken og gik samme tur til vandhullet som Lise og Lene. De må dog have været bedre til at være stille, for de så langt flere dyr på deres vej.
.
På tur med Joe
Lise og Lene stod tidligt op og gik med på en "botanik" tur
Vi stod klar kl.07:00 og fulgtes med en hel flok fra Lion Lodge ud og kigge på landskabet og træer og buske. Joe var vores guide og kunne fortælle om blade der var gode ved tandpine og diarre, om at hvis man blev væk, så kunne man følge aberne og spise det, de spiser, og hvordan man kunne finde verdenshjørnerne. Han fortalte endvidere, at ligesom der er "The Big Five", så er der også "The Small Five", og så viste han os én af dem, nemlig en Ant Lion, en flue der spiser myrere ...
På vejen mødte vi krokodillen Virginia, som nu er blevet single. Der har tidligere været 3 krokodiller i Matswani, men de to af dem er gået deres vej. Der er ingen der ved, hvor de er...
.
Morgenmad på Lion Lodge
Der har været nogle morgener, hvor vi har spist morgenmad på Lion Lodge
Vi har siddet på træterassen og kigget på talrige antiloper så som Kudu, Impala, Nyala og Sabel; ikke at forglemme perlehøns og bavianer. Man kan godt falde hen over synet af de mange dyr, som kommer hver dag efter frisk vand og hø, som der bliver fodret med.
.
Tribal Evening
Traditionel dans og musik, historie og mad der skal spises med fingerne ...
Det er hvad en sådan en aften går ud på. Godt vi var mange, for overskudet fra sådan en aften går til det lokale børnehjem og skole.
Danserne var ikke ret gamle, men til gengæld var de lynhurtige og dygtige. Der blev danset både traditionelle danse og støvledanse som opstod i de sydafrikanske miner.
Maden var rigtig lækker, perlehøne lavet i gryde med div. grønsager, spinatstuvning og majsstivelse som skulle bruges til at søbe sovsen op med. Sjov aften.
.
Sunset Rock
Afrikansk solnedgang, eller hvordan man vinder et impala-lorte-spytte-konkurrence
Der er noget magisk over solnedgangen i Afrika, så vi skulle selvfølgelig op på Sunset Rock, hvor der er en betagende udsigt, og opleve den.
Vi havde en safaribil for os selv, og en helt nyansat dansk, ung chauffør/guide, Erik, med. Det betød, at han meget gerne ville prøve alle sine kompetencer af på os, og vi fik en sjov og spændende tur med privat safari og historier fra Matswani.
Da vi kom til Sunset Rock havde vores guide Joe, og den altid meget trætte bartender Raymond, en helt anden plan end at se på solnedgang. Joe satte en konkurrence i gang, først kvinderne for sig og derefter mændene for sig. Det gjaldt om, at man skulle spytte en lort fra en Impala så langt som muligt. Bedste kvinde skulle i finalen mod bedste mand. Alexander vandt, og så var solen næsten gået ned.
.
Fotosafari i Pilanesberg
På jagt efter "The Big Five"
Når man er i Afrika, så skal man også på fotosafari. Turen gik til det 3. største naturreservat i Sydafrika, Pilanesberg, og målet var selvfølgelig at opleve "The Big Five": Løver, elefanter, næsehorn, leopard og bøffel.
Det lykkedes ikke helt, men vi kom meget tæt på en flok elefanter! Næsehorn, flodhest, springbukke, Kudu antiloper, Wilderbeest, zebra, vortesvin, giraffer og impalaer fik vi også set.
Det var stor oplevelse, landskabet var noget anderledes end i Matswani, og dyrene kom vi tæt på.
Pilanesberg er ca. 550 km2 stort. Det betød lange stræk i bilen, hvor vi kunne prøve, at holde øje med om der var nogle af de dyr vi gerne ville se - ELLERS kan man jo altid fordrive tiden med at tage selvfies, og så dukker der indimellem nogle photobombs op :D Prøv om du kan finde dem ;o)
.
Farvel til Sydafrika
Vi har fået rigtig meget lækker mad, mens vi har været i Matswani
Aftenen før vi skulle hjem fik vi en 4 retters menu, som bla. bestod af en Kudu-bøf. Det var det lækreste møre og velsmagende kød, og vi måtte nærmest trille ind i vores senge oven på den omgang.
Om formiddagen, inden frokost var der vildtparade ved slagteriet. Alle kranierne var blevet renset og saltet, og sat pænt op. Alle jægerne havde således mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan deres opsats kommer til at se ud, når de ankommer til Danmark om et års tid. Da vi var færdige med at kigge på dem, skulle de sendes videre til konservatoren.
Og så var der fri bar, så Raymond fik travlt ;)
Vores kok, Edward, har troligt fortalt os, hvad vi skulle spise hver aften. Hans accent gør det dog næsten lige så umuligt at forstå, som den svenske kok i Muppetshow. Alligevel sluttede han vores ophold af med at fortælle os hvad frokosten bestod af - gris.
Vi har fået smagt på impala, bøffel, vortesvin, kudu, perlehøne og struds ...!
Vi fik sagt pænt farvel til alle, og så måtte vi ud på vores lange rejse hjem. Men selv om vi var på vej hjem, kan man alligevel godt opleve spændende ting. Da vi stoppede ved en stor souvenirshop, sad der blåhoved øgler i træerne! Det viste sig desuden at vi havde en mumitrold i bussen - Lise kedede sig. Vi fik også set en fantastisk solnedgang. Da vi nåede lufthavnen i Johannesburg, måtte vi vinke farvel til en spændende ferie og Sydafrika.
.
