2020.12 tikki 1aar

Da Tikki skulle vokse op som singleton og Sara ikke var helt frisk, så måtte vi passe rigtig godt på dem begge to. Sara blev plejet efter alle kunstens regler, og den enlige lille hvalp blev fodret med engangssprøjte med modermælkserstatning.

Til alt held gik det godt, hvalpen begyndte at tage på, Saras medicin og skånekost hjalp.

Når en opdrætter får et kuld hvalpe

Rød dværgpinscher hvalp... skal deres navn registreres hos DKK senest når hvalpene er 3 uger gamle. Finn, som havde måtte sige farvel til sin gamle dværgpinscher, havde fortalt at han gerne ville have at hvalpebarnet skulle hedde Tikki. 

Som nogen måske allerede ved, så har hvert at vores hvalpekuld et navne-tema. Men er der bare en enkelt hvalp, så er det måske for meget med et disideret tema, så den lille skulle jo egentlig bare have et navn - et godt navn.

Det var ikke helt med i planen, at Rosie gik til bal uden trusser. 2 andre tæver hos Kennel Gribskovens stod for tur, den ene, Sara, før hun blev for gammel til et første kuld, den anden, Daisy, skulle have et sidste kuld inden hun bliver for gammel. Så da de kom i løbetid samtidig, så måtte jeg jo vælge. Efter grundige overvejelser faldt vælget på Sara, som jeg havde fundet en hanhund til.

Far til Saras hvalpe er Zulu (King Of Pride Mali Zmaj), som bor i Nordjylland. Men tilfældet ville, at Zulus ejer Karen, skulle til møde i DKK, og kom således til Sjælland. Et stævnemøde blev aftalt, Karen pakkede Zulu i bilen, og vi mødtes i køkkenet, alle 4. Heldigvis var Sara klar, og parringen lykkedes.

Dværgpinscher Zulu (King Of Pride Mali Zmaj)Sara og ZuluDværgpinscher Sara og Zulu hænger sammen efter parring

Det tog lidt tid, før vi kunne se på Sara, at hun ventede sig. Vi var også en tur forbi dyrlægen, som ikke var i tvivl. Saras mave voksede, og et par dage før forventet fødsel holdt hun op med at spise og derefter fik hun veer. Hun havde veer i næsten et døgn uden at der skete noget. Endelig fik hun presseveer, men intet skete. Gode råd var dyre, det var fredag nat og vores dyrlæge havde ikke dyrlægevagten. Men da Sara blev mere og mere træt og der stadig ikke kom nogen hvalpe, så måtte jeg ringe til Karlslunde dyrlæge klinik, pakke Sara i bilen og køre. 

Hos dyrlægen fortsatte Sara med at presse uden resultat. Et røgtenbillede atslørede en meget stor hvalp sad i fødselskanalen der ikke kunne komme ud. jeg ville helst undgå et kejesersnit og heldigvis var dyrlægen enig med mig. Hun mente at hun kunne trække hvalpen ud, og som sagt så gjort. Det var en meget stor hvalp, der lå derinde. En sort hanhund, stor og flot, og død. Moderkagen var gået før ham, og så er der ikke noget ilt eller næring. Dyrlægen kunne også fortælle at der lå endnu 2 hvalpe i maven. Dyrlægen lærte mig, hvordan jeg kunne stimulere veerne indefra, så jeg kunne hjælpe Sara, når vi kom hjem.

På vej hjem i bilen, lød der pludselig piv piv, og så vidste jeg at der var kommet en levende hvalp, og jeg var lettet, for så var der "hul igennem". Hjemme blev Sara og en fin lille rød tæve puttet ind i hvalpe kassen, og vi ventede på at den sidste hvalp kom. Men den kom ikke. Kl. 8.00 ringede jeg til dyrlægen, Sara og hvalp blev pakket i bilen igen, og så afsted. Endnu en stor, død hvalp blev hevet ud af Sara. Den havde været død i et stykke tid, for den lugtede fælt. Sara blev tjekket, fik kalk og antibiotika og vi kørte hjem. 

Sara ville ikke spise. Hun passede godt på den lille, som lå hos hende hele tiden og pattede. Hvalpen blev vejet, hun tog ikke på, men tabte sig heller ikke. Sara havde ingen mælk til hende, hun virkede utilpas, kastede meget op og pustede uafbrudt. Det var blevet jul, og vi måtte til dyrlægen med Sara. Ny dyrlæge, som tog sig rigtig godt af Sara. Det viste sig at Sara havde betændelse i bugspyt kirtlen. Hun fik medicin og kom på specialkost, kogt kylling, ris og havre grød. Hvalpebarnet fik mælkeerstatning, og så begyndte hun at tage på. Sara fik det bedre, begyndte at producere mælk til hvalpebarnet. 

mens vi venter hos dyrlægenHvalpbarnet har fået mælkeerstatningHvalpbarnet tager på


Efter 8 - 10 dage, hvor vi var meget bekymrede for om Saras sidste levende hvalp ville klare den, kunne vi igen trække vejret. Sara begyndte at spise med god appetit, hvalpebarnet tog på og blev tyk. Dyrlægen var tilfreds og det var kennel-mor også.