Daisy er fra Blomsterkuldet, 2013, og efter Twiggy og Camalis Zlatan Makes It Happen.
Der var store forventninger til lige præcis denne parring og indtil videre ser det ud til at alle 4 hvalpe indfrier disse.
Daisy har et temperament som en hidsig hveps, fuldstændig modsat Mor Twiggy og Far Zlatan, som begge er rolige og kontaktsøgende. Daisy er lidt usikker og det kommer især til udtryk ved at hun gør af fremmede. Men vi træner og det går støt fremad.
Daisy har været på sin første udstilling i hvalpeklasse, hvor hun fik "Særdeles lovende" og blev nr. 4. i klassen.
Daisy er mor til Gribskovens Maximus 2016. Far til Maximus er Vedhauge Backup, og da der kun kom 1 hvalp ud af den parring, så tåler den en gentagelse, for Maximus er så fin.
I 2018 Fik Daisy endnu en singleton hvalp, Louis. Vedhauge Backup er endnu engang far.
I 2021 blev Daisy mor til 2 fine tævehvalpe, hvoraf Billie er hos os endnu. Far til Jazzkuldet er Semper Ante From Russia With Love.