![IMG 7914]()
Da vores franske tæve, ’Licia var ganske ung, stillede vi hende på en DKK udstilling. Vi kom tidligt og havde mulighed for dels at se de andre hunde, og dels for at snakke med vores mange hundevenner.
En mand og hans datter kom og kiggede på ’Licia. Manden, som hedder Peter, var meget betaget af hende, og spurgte om hun var til salg. Det var nu ikke, men vi fik da en god snak om bretons.
Da ’Licia havde fået sit første kuld hvalpe, 11 i alt, blev de 9 solgt, vi skulle selv beholde en, så der var en skøn hanhund tilbage. Da de var ca. 8 måneder gamle, ringede Peter og fortalte at han havde set, at vi havde en hund til salg. Han spurgte om ’Licia var mor til hvalpen, og det kunne vi bekræfte. Peter og hans familie kom og så hunden. Der gik ikke mange øjeblikke for hele familien havde tabt deres hjerter til Balder, og med hjem måtte han.
Peter er en glad jyde, som lovede os at han nok skulle deltage i træning og gå på jagt med Balder. Som sagt, så gjort. I februar startede mark og søgstræning op på Stevns. Peter mødte op med Balder og deltog med stort engagement. Alt udstyret var i orden, halsbånd, snor, varm frakke og lorte-poser.
Poserne lå godt gemt i frakkelommen hele dagen. Men da dagens sidste slip gik i gang, fik Peter hevet rullen med poser op af lommen. Om det er det jyske i Peter, eller vinden vides ikke med sikkerhed, men Peters føsøg på at få rulle under kontrol, gik ikke helt som forventet. I løbet af et øjeblik havde vinden fået fat i poserne, og havde viklet både Peter og Balder ind fanen af lorteposer. Peter bandende og kæmpede, mens vi andre morede os kostligt.
Endelig fik Peter styr på rullen og lagt den i frakken, og så var det hans tur til dagens sidste slip.