Det er ikke nemt at lægge en voksen, lettere overvægtig dame ned. Alligevel lykkeds det en bare 7 uger gammel dværgpinscherhvalp på ca. 1,5 kg. at få mig til at gå i gulvet.
Dværgpinscherhvalpene er meget nysgerrige og følger med overalt, hvor jeg er. En dag, hvor jeg havde ryddet køkkenet havde jeg 4 hvalpe myldrende rundt om fødderne. Da jeg havde tørret hænderne og var på vej tilbage til køkkenet, kom jeg
til at sparke til én af hvalpene, og i bar befippelse forsøgte jeg at tage et stort skridt, så jeg ikke kom til at sparke til flere. Men i stedet for at komme fri af hvalpene, kom jeg til at træde sammen hvalp, jeg havde sparket til, godt og grundigt over tæerne. Hvalpen hylede i skingeret og skrækslagent, så alle fire hvalpe strøg ud til siderne. Heldigvis, for jeg kan ikke flyve, selv om jeg forsøgte ihærdigt. Det resulterede i at jeg gik i gulvet med et brag.
Jeg fik fat i det uheldige lille pus, og tjekket om den var kommet til skade. Det var den, til stor lettelse, ikke. Men den var helt sikkert blevet forskrækket over alt det postyr.
Et par timer senere kom min mand og sagde bekymret, at han mente at hvalpen havde fået et chock, for den havde sprællet helt vildt, da han havde løftet den op for at bære den indenfor. Vi kiggede på den, og den ville meget gerne i kontakt med os. Manden løftede den igen op, og den sprællede livligt, og var ikke til sinds at skulle forholde sig roligt på skødet, næ nej, den ville ned og lege.
Sådan kan det gå, hvalpen slap med skrækken, jeg fik et stort blåt mærke på knæet og albuen, og en såret stolthed.